Jul.... altid fyldt med glæde og lykke?

27.12.2016

Altså for mig har julen ikke bare været en glædes tid med masser af julehjerter og brunkager (jo det sidste har der været en del af...).

Julen er så meget andet men det synes jeg ikke at der efterlades så meget plads til - især her på fb. Jeg har undladt at ligge flotte billeder af juletræet og gaverne op her og jeg har med vilje heller ikke skrevet ret meget.

Julen er nemlig sommetider svær at komme igennem og det skal der også skrives lidt om. I mit eksempel kan jeg fortælle at min far endnu engang er blevet indlagt med hjertesvigt - denne gang på selve juleaften.

Hele december er hovedsagligt blevet brugt på at holde humøret oppe hos mine børn og jeg selv fordi deres oldemor har været indlagt siden den 20. november med KOL og kræft i hele kroppen. Hun blev langt om længe flyttet på hospice den 23. december....

Mine egne oplevelser af dødsfald i familien i min barndom i december måned er så også lige poppet op undervejs. Og så er jeg bare typen der stadig gerne vil være med overalt så jeg har haft alt for mange opgaver og forpligtelser i denne måned som jeg selv har rodet mig ud i.....


Har juleglæden så bare været totalt fraværende hele december? Nej egentlig ikke .... den indfandt sig i julens sidste uge. Her synes jeg faktisk at jeg begyndte at mærke den og jeg nød det i fulde drag.

FORDI - jeg traf et bevidst valg! Jeg valgte at tænke positivt på tingene. Jeg flygtede IKKE fra mine følelser! Jeg valgte at sige til min krop og mit sind BRING IT ON - SHOW ME YOUR WORST! Og det gjorde de - og da jeg havde det værst kunne jeg langt om længe slippe de grimme følelser og se mine egne mønstre og tanker i et andet lys. For når vi flygter fra vores følelser ser vi jo ikke på dem. Men når vi virkelig mærker dem så kan vi forstå dem og komme videre.


Så på selve juleaften den 24. december kan jeg skrive et lille angstanfald på listen over alle de "ting" jeg klarede inkl. at komme ovenpå igen og nyde dagen/aftenen med en del af familien som ikke er indlagt. Og med julen bag mig kan jeg i skrivende stund sige at jeg endnu engang er blevet klogere på mig selv.